Har du en carport eller en garage, er det løbende vedligehold vigtigt for levetiden – herunder maling. Læs med og forstå hvorfor.
Vindens rasen og regnens massive fald i det danske land sætter sit præg på boligens udvendige træværk. Det gælder både gavlen, hegnet, skuret og ikke mindst carporten eller garagen. Af den årsag er det vigtigt at vedligeholde overfladen med maling, så den ikke bliver angrebet af fugt, råd eller svamp.
Og der er mange andre gode grunde til at male din carport eller garage i ny og næ. Vi har samlet fire tungtvejende af slagsen, og hvis du bliver overbevist om, at maling af det udvendige træværk er en god idé, skal du ikke tøve med at kontakte os for et godt tilbud.
Fire grunde til at give carporten eller garagen nyt liv med maling
De fire grunde til at igangsætte maling af dit udvendige træværk kredser om flere forskellige ting – nemlig udseendet, modstandsdygtigheden overfor vind og vejr, levetiden og økonomien.
Vi gennemgår dem alle nedenfor.
1) Udseendet
Der hersker næppe nogen tvivl om, at en nymalet carport eller garage står flottere end en, hvor malingen er slidt og skaller af.
Hvis det er mange år siden, det udvendige træværk sidst fik maling, vil du opleve en stor kontrast, når du maler. Og det er ikke bare carporten eller garagen, der bliver påvirket – faktisk vil nymalet træværk give karakter til hele din bolig og det samlede udtryk.
2) Modstandsdygtigheden
Som nævnt bliver udvendigt træværk påvirket af vind, vejr, sol, fugtighed, pollen og alskens andre ting i luften. Det slider på overfladen, og med tiden vil du opleve, at dit træværk bliver dårligere og dårligere til at modstå elementernes rasen.
I værste fald kan standen på dit træværk blive så dårlig, at fugt kan trænge ind og skabe massive ødelæggelser i træet. Men heldigvis er det noget, du kan forebygge – nemlig ved at male træet med træbeskyttelse.
3) Levetiden
Det er klart, at når modstandsdygtigheden overfor udefrakommende elementer styrkes, så forlænges levetiden på dit træværk. Det kan altså holde sig flot og stærkt i flere år, hvis du jævnligt plejer det med ny maling – og det leder hen til det sidste punkt på listen over gode grunde til at male carporten eller garagen, nemlig økonomien.
4) Økonomien
Selvom ny maling – og eventuel hjælp fra en maler – koster penge, så er der alligevel meget at spare ved at vedligeholde. Alternativet er nemlig, at du lader stå til, indtil træværket er så mærket af tidens tand, vejrets slid og ikke mindst sygdomme, at det ikke duer længere.
Sker det, står du overfor en helt ny carport eller garage, og det er en udgift, der kan mærkes på den store pengepung.
Få et tilbud på udvendigt malerarbejde
Har du ikke selv lyst til at forestå det udvendige malerarbejde, eller har du ikke tid til at sætte dig ind i luftfugtighed, temperaturer og andre faktorer, så kan du overveje at lade opgaven gå til en professionel maler.
MalerKanonen har mange års erfaring med maling af træværk, og det er gratis og uforpligtende at få et tilbud. I første omgang kan du kontakte os for en uforpligtende snak om din carport eller garage – måske er vi de rette til at hjælpe dig videre.